Amalienborg Slot
Dette majestætiske slot er det fornemste eksempel på rokokoarkitektur i Danmark, og måske i hele Europa. De fire smukke palæer blev bygget til adelige embeds- og forretningsmænd, men blev overtaget af kongen, da Christiansborg brændte i 1794, og de er nu kongefamiliens hovedresidens. Slottet er en del af Frederiksstaden, tegnet af Nicolai Eigtved og opført til at markere 300-året for den Oldenborgske kongeslægt. Midt på den ottekantede slotsplads står den imponerende statue af Frederik 5. og den traditionsrige kongelige livgarde bevogter palæerne og deres beboere; Hendes Majestæt Dronning Margrethe 2. og Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik.
Rytterstatuen på Amalienborg Slotsplads
|
Kongelige Livgarder
|
Frederik 8. Palæ
|
Amalienborg – Kongens Plads og Folkets Palæer
Fra kloster til kongepladsForestil dig et København i forandring midt i 1700-tallet.
I området Sankt Annæ Øster, uden for den gamle bymur, lå et kloster, lystslot og en stor barokhave – Sophie Amalienborg – opført af Frederik III og opkaldt efter dronning Sophie Amalie. Her lå også et teater, hvor en voldsom brand i 1689 kostede omkring 180 mennesker livet. Efter den tragiske ulykke blev området kun sporadisk brugt – indtil det blev centrum for en kongelig vision.
I 1748 fejrede Frederik V 300-året for Oldenborgernes tronbestigelse. Som en del af fejringen ønskede han at skabe et nyt, monumentalt byrum, inspireret af de franske kongelige pladser. Med rette vinkler og overdådig symmetri blev en planlagt for det, vi i dag kender som Frederiksstaden – med Amalienborg Plads som sin juvel.
En kongeby i barokkens ånd
Arkitekten Nicolai Eigtved tegnede en rund plads omkranset af fire næsten identiske palæer i rokoko, anlagt med udsigt mod Marmorkirken og havnen. Palæerne blev ikke opført til kongehuset, men til landets mest magtfulde adelsfamilier, som et symbol på alliancen mellem tronen og aristokratiet.
I 1771 blev rytterstatuen af Frederik V afsløret midt på pladsen – et fransk mesterværk af Jacques-François-Joseph Saly, og en af de fineste skulpturer i Nordeuropa.
Palæernes oprindelige brug
De fire palæer blev bygget og navngivet efter deres første ejere:
Christiansborgs brand – og kongefamiliens indtog
I 1794 brændte Christiansborg Slot. Uden bolig købte staten hurtigt tre af palæerne, og kongefamilien flyttede ind i Amalienborg. Siden har det været kongehusets primære residens i København.
Kongefamilien og boligerne – før og nu
Amalienborg fungerer i dag både som kongelig residens og arbejdsplads.
Palæerne bruges til forskellige formål og beboes af forskellige medlemmer af kongefamilien.
Aktuel brug (2025):
Vagtskiftet
med Den Kongelige Livgarde finder dagligt sted på pladsen og tiltrækker både turister og lokale – en ceremoni, der fastholder forbindelsen mellem kongehuset og folket.
Amalienborg i dag
Amalienborg er mere end et slot – det er en levende del af byen. Fra pladsen stråler fire palæer som stjernespidser, hver med sin funktion, sin historie og sin sjæl. Bag de tunge porte føres samtaler med ministre, skrives nytårstaler og holdes statsråd.
Samtidig åbnes dørene for folket gennem Amalienborgmuseet, og i vintermørket gløder pladsen af julelys og gardernes sorte bjørneskindshuer.
Fra kloster til kongepladsForestil dig et København i forandring midt i 1700-tallet.
I området Sankt Annæ Øster, uden for den gamle bymur, lå et kloster, lystslot og en stor barokhave – Sophie Amalienborg – opført af Frederik III og opkaldt efter dronning Sophie Amalie. Her lå også et teater, hvor en voldsom brand i 1689 kostede omkring 180 mennesker livet. Efter den tragiske ulykke blev området kun sporadisk brugt – indtil det blev centrum for en kongelig vision.
I 1748 fejrede Frederik V 300-året for Oldenborgernes tronbestigelse. Som en del af fejringen ønskede han at skabe et nyt, monumentalt byrum, inspireret af de franske kongelige pladser. Med rette vinkler og overdådig symmetri blev en planlagt for det, vi i dag kender som Frederiksstaden – med Amalienborg Plads som sin juvel.
En kongeby i barokkens ånd
Arkitekten Nicolai Eigtved tegnede en rund plads omkranset af fire næsten identiske palæer i rokoko, anlagt med udsigt mod Marmorkirken og havnen. Palæerne blev ikke opført til kongehuset, men til landets mest magtfulde adelsfamilier, som et symbol på alliancen mellem tronen og aristokratiet.
I 1771 blev rytterstatuen af Frederik V afsløret midt på pladsen – et fransk mesterværk af Jacques-François-Joseph Saly, og en af de fineste skulpturer i Nordeuropa.
Palæernes oprindelige brug
De fire palæer blev bygget og navngivet efter deres første ejere:
- Moltke-palæet (Christian VII’s Palæ) – opført af rigsgreve Moltke, overdådigt indrettet.
- Schack-palæet (Christian IX’s Palæ) – bygget af general Hans Schack.
- Levetzau-palæet (Christian VIII’s Palæ) – til gehejmekonferensrådet Levetzau.
- Brockdorff-palæet (Frederik VIII’s Palæ) – opført af grev Brockdorff.
Christiansborgs brand – og kongefamiliens indtog
I 1794 brændte Christiansborg Slot. Uden bolig købte staten hurtigt tre af palæerne, og kongefamilien flyttede ind i Amalienborg. Siden har det været kongehusets primære residens i København.
Kongefamilien og boligerne – før og nu
Amalienborg fungerer i dag både som kongelig residens og arbejdsplads.
Palæerne bruges til forskellige formål og beboes af forskellige medlemmer af kongefamilien.
Aktuel brug (2025):
- Frederik VIII’s Palæ – har siden 2010 været bolig for Kong Frederik X og Dronning Mary. De valgte i 2025 at flytte deres primære residens til Kancellihuset ved Fredensborg Slot, men benytter fortsat Amalienborg som vinterresidens og ved officielle lejligheder.
- Christian IX’s Palæ – tidligere bolig for Dronning Margrethe II, som efter abdikationen i januar 2024 nu opholder sig fast på Fredensborg. Palæet står nu klar til fremtidig anvendelse ved kongelige aktiviteter.
- Christian VII’s Palæ – fungerer som repræsentationspalæ med pompøse gemakker og anvendes til statsbesøg, audienser og gallamiddage. Det er normalt ikke beboet.
- Christian VIII’s Palæ – rummer Amalienborgmuseet, og anvendes også af medlemmer af kongefamilien, herunder Prins Joachim og Prinsesse Marie, samt Prinsesse Benedikte, når de opholder sig i hovedstaden.
Vagtskiftet
med Den Kongelige Livgarde finder dagligt sted på pladsen og tiltrækker både turister og lokale – en ceremoni, der fastholder forbindelsen mellem kongehuset og folket.
Amalienborg i dag
Amalienborg er mere end et slot – det er en levende del af byen. Fra pladsen stråler fire palæer som stjernespidser, hver med sin funktion, sin historie og sin sjæl. Bag de tunge porte føres samtaler med ministre, skrives nytårstaler og holdes statsråd.
Samtidig åbnes dørene for folket gennem Amalienborgmuseet, og i vintermørket gløder pladsen af julelys og gardernes sorte bjørneskindshuer.
Fra adelspalæer til kongebolig. Fra brandens nød til barokkens pragt. Amalienborg er mere end en residens – det er et levende symbol på dansk monarki i bevægelse. Her mødes tradition og nutid. Her lyder ekkoet af magt, kunst, kærlighed – og hverdagsliv.
Book en guidet tur og oplev Amailienborg som en del af turen
|
Vertical Divider
|
|
Se også: Guidet rundtur på Rosenborg Slot
